Back القنب الطبي Arabic Медицински канабис Bulgarian Cànnabis medicinal Catalan Léčebné konopí Czech Cannabis und Cannabinoide als Arzneimittel German Ιατρική κάνναβη Greek Medical cannabis English Medicina kanabo Esperanto Cannabis medicinal Spanish Kanepiürt Estonian

Cannabinoid medicin

Joint af mærket "Americone" solgt som cannabinoid medicin.

Cannabinoid medicin refererer til klinisk udviklede lægemidler, hvis grundlæggende komponent og virkestof er et cannabinoid for eksempel tetra-hydro-cannabinol (THC), cannabidiol (CBD) eller begge virkestoffer kombineret. De virksomme stoffer kan fremstilles syntetisk eller udvindes af planterne Cannabis sativa, Cannabis indica eller Cannabis ruderalis.

Cannabis har en lang historie som både lægemiddel og rusmiddel. De tidligste beviser for brug af cannabis som lægemiddel daterer tilbage til 2737 før vor tidsregning.[1]

Selv om cannabis er ulovligt som rusmiddel i de fleste lande, er det er lovligt at få medicin med cannabis i Danmark, dog kun kun hvis det er ordineret på recept af en læge og medicinen udleveres på et apotek.[2] Cannabis-baserede lægemidler kan være udvundet direkte af cannabis planten, eller være fremstillet syntetisk.[3] I de lægemidler, som er baseret på en kombination af THC og CBD ophæves de negative skadevirkninger af ren THC, så kun de positive terapeutiske virkninger af cannabis får effekt.[4]

THC er den mest potente komponent i cannabis og er ansvarlig for stort set alle cannabis’ effekter, både de positive og skadevirkningerne.[5]

Cannabis, som sælges ulovligt på gaden, har ofte en uren blanding af cannabis og andre stoffer, der er forarbejdet under ukontrollerede forhold. Effekten og mængden kan derfor være skadelig og kan give bivirkninger. Indholdet af THC er ofte højt, og det giver den ruseffekt, som er kendetegnet ved rekreativt cannabisbrug.

En gennemgang af cannabis’ terapeutiske effekt fra 2002 viser, at cannabis og cannabinoider har effekt i behandlingen af kvalme, menstruationssmerter, ufrivilligt vægttab, søvnløshed og mangel på appetit.[6]

  1. ^ Ben Amar M (21. april 2006). "Cannabinoids in medicine: A review of their therapeutic potential" (PDF). Journal of Ethnopharmacology. 105 (1-2): 1-25. doi:10.1016/j.jep.2006.02.001. PMID 16540272. Arkiveret fra originalen 26. august 2016. Hentet 29. juli 2017 – via PubMed.
  2. ^ "Spørgsmål og svar om medicinsk cannabis: Hvad er lovligt - Borgere". Lægemiddelstyrelsen. 9. september 2017. Hentet 27. oktober 2017.
  3. ^ Grotenhermen F. (1. februar 2004). "Pharmacology of cannabinoids". Neuro Endocrinology Letters. 25 (1-2): 14-23. PMID 15159677. Hentet 29. juli 2017 – via PubMed.
  4. ^ Russo E, Guy GW. (4. oktober 2005). "A tale of two cannabinoids: the therapeutic rationale for combining tetrahydrocannabinol and cannabidiol". Medical Hypotheses. 66 (2): 234-246. doi:10.1016/j.mehy.2005.08.026. PMID 16209908. Hentet 29. juli 2017 – via PubMed.
  5. ^ Pertwee RG (1. januar 2006). "Cannabinoid pharmacology: the first 66 years". British Journal of Pharmacology. 147 Suppl 1: S163-171. doi:10.1038/sj.bjp.0706406. PMC 1760722. PMID 16402100. Hentet 29. juli 2017 – via PubMed.
  6. ^ Franjo Grotenhermen,Ethan Russo (2002). "Cannabis and Cannabinoids: Pharmacology, Toxicology, and Therapeutic Potential". Psychology Press. s. 124. ISBN 978-0-7890-1508-2. Hentet 29. juli 2017 – via Google Books.

Developed by StudentB